Ny funktion: Udgiftsmodul - Portlr

Ny funktion: Udgiftsmodul

Udgiftsmodul

Det har længe været en ønske, at Portlr skulle udvides med et udgiftsmodul, så vi har lyttet til vores brugere og udviklet netop dette. Vi har set meget frem til denne dag, hvor vi kan præsentere jer for det nye modul, hvor I nu slipper for at oprette udgifter i et seperat program, men kan bruge Portlr. Fra udgiftsmodulet kan I naturligvis overføre udgifter til jeres fakturakladde.

Udgiftsmodul tilpasset jeres virksomhed

Ligesom med resten af Portlr er udgiftsmodulet udviklet så brugervenligt og intuitivt som muligt. Det skal være nemt og overskueligt at operere med, så det gør registrering lettere for konsulenten. Fra modulet kan I oprette udgifter, der er kunderelaterede som fx hotel og forplejning, kørsel, mad osv. Det er udgifter, som man alternativt ville oprette i et andet program eller i nogle tilfælde et excel ark.

Det er muligt at oprette en bestemt udgiftstype, hvilket er en fordel, hvis man ofte bruger netop den udgift. Det kan fx være kørsel. Her kan brugerne oprette en standard udgiftsats på 3,56kr pr. km, så det bliver hurtigere for brugeren i fremtiden at registrere kørsel. Det er naturligvis muligt at ændre standardsatsen på en udgift, idet man opretter den. På den måde er man ikke låst på standardindstillinger, men kan tilpasse dem efter behov.

Hvor udgiftsmodulet før var en ekstern ting, der skulle holdes styr på, er det nu samlet på Portlrs platform sammen med alle de andre funktioner, Portlr tilbyder. Har I som virksomhed andre ønsker til integrationer der kan gøre jeres arbejdsdag lettere, hører vi gerne fra jer.

Nyeste funktion:

Den nyeste funktion, der forventes færdig i Q3, er integrationen til telefonens kamera. Her kan brugeren tage et billede af kvitteringen, der vil blive direkte tilknyttet udgiften. På den måde har brugeren altid dokumentation for udgiften i Portlr, og bogføringen kan ske både hurtigere og nemmere.